I den naturskønne landsby Agtrup ved Kolding har Seniorbofællesskabet Agtrup Gårdhuse indskrevet sig som en del af den historiske Agtrupgård, der indtil år 2019 stod bevaret som en firelænget gård med stuehus og tre sammenbyggede længer. En grundig læsning af DNAen i lokalsamfundet og konkret på projektområdet dannede afsæt for udviklingen af området.

Seniorbofællesskabet omfatter i dag 27 kompakte boliger fordelt på to enklaver med hver sit gårdrum, et fælleshus på 100 m², fælles parkeringsfaciliteter og udearealer. Alle boliger er gennemlyste og har egen indgang med en lille tilhørende forhave. Derudover har alle boliger også en mere privat terrasse på modsatte side af boligen.

Da visionen for området var fællesskaber og grønne løsninger, blev udearealerne indrettet med fokus på gode og inviterende fysiske rammer for fællesskaber og nærhed til natur. Vilde engbeplantninger, alléen med de store gamle træer, det ikoniske kirsebærtræ og det stejle terræn udgjorde den naturlige grønne ramme for udviklingen af det cirka 14.000 m² store projektområde. De grønne elementer er bevaret og træder i dag tydeligt frem som en del områdets identitet.

Til at understøtte fællesskabet er der etableret et fælleshus på områdets toppunkt. Fælleshuset og aktiviteterne omkring det kan ses fra begge enklaver, ligesom man inde fra fælleshuset har en fin udsigt ud over hele bofællesskabet.

Selve arealet omkring boligerne holdes bilfrit for at understøtte det uformelle og naturlige møde over hækken, som kan ske på vej til sin bolig eller på en gåtur rundt i området. Her i gårdrummene opstår og dyrkes de nære relationer mellem naboer, genboer og alle med-beboere i minisamfundet.

Den tætte fysiske og visuelle kontakt til de større fælles uderum fra alle boliger vil automatisk opleves som en stående invitation, hvor alle beboere vil føle sig velkommen til at deltage i de aktiviteter, der finder sted.

Strukturen med fælles parkeringsløsninger og centrale miljøstationer har reduceret brugen af asfalt sammenlignet med andre boligområder, hvor alle typisk har parkeringspladser ved sin bolig.

Det arkitektoniske hovedgreb

Det fine stuehus har en høj bevaringsmæssig værdi, og det har derfor spillet en vigtig rolle for den planmæssige udformning af det nye boligområde, selvom det reelt ligger uden for matrikelgrænsen. Et afgørende parameter for at udvikle området har været helhedsoplevelsen af gårdanlægget og det at videreudvikle på en måde, hvor det historiske område forbedres og ikke sløres.

Det primære arkitektoniske greb har derfor været fortsat at lade den firelængede struktur være dominerende for området. De tre eksisterende længer kunne på grund af deres konstruktion og tilstand desværre ikke genanvendes, men de blev erstattet af nye mere tidssvarende bygninger, som på mange måder mimer de principper, der var kendetegnende for den oprindelige arkitektur.  

Tilbage til gårdanlæggets opførsel ankom man fx til Agtrupgård fra Stenderupvej langs den smukke allé gennem porten ind til gårdspladsen. Alléen udgjorde en symmetriakse i gårdens samlede anlæg, og den symmetri er fastholdt i dag som et af mange arkitektoniske aflæselige principper. I dag er alléen forbeholdt de bløde trafikanter, som let og hurtigt kan komme til den lokale dagligvarebutik via alléen.

Portmotivet føres ligeledes videre i den nye struktur, ligesom det interne hierarki i bygningshøjderne mellem side- og nordlængen fastholdes, og ikke mindst det frie udsyn til nordlængens gavl fra vejen.

Lokalsamfundet inddrages

Undervejs i byggeprocessen blev beboere i lokalområdet flere gange inviteret med på byggepladsen, og der var meget stor opbakning til projektet. De lokale fik mulighed for at følge med i byggeriet tæt på og stille spørgsmål løbende. Bofællesskabet var på den måde allerede forankret i lokalsamfundet, inden det stod færdigt.

Nogle af de inkluderende tiltag bestod i at lade de lokale beboere komme og gratis hente nedtagede byggematerialer til genanvendelse. Blandt andet gårdspladsens mange pigsten har fundet ny anvendelse i haver omkring landsbyen, og det bringer stor glæde at vide, at Agtrupgaard ikke blot er bevaret i dens struktur, men også at dens oprindelige materialer stadig lever videre i mange af de omkringliggende haver og boliger.

Bregenov Architects' rolle

Bregenov Architects har været projektleder på projektet, hvor vi har stået for koordinering mellem bygherre, myndigheder og øvrige rådgivere og stået for inddragelse af interessenter. Vi har formgivet bebyggelsesplanen for området, og den har dannet grundlag for en lokalplan udarbejdet af Kolding Kommune.

Vi har haft ansvar for udformningen af områdets fremtidige arkitektoniske udtryk både i byplanskala, bygningsskala og på uderum. Denne dobbeltrolle har sikret, at de i lokalplanen udlagte byggefelter rent faktisk kunne rumme præcis de boliger, som bygherre ønskede at opføre. Vekselvirkningen mellem de forskellige skalaer og faglige fokuspunkter skabte en synergi projektet, hvor de to forskellige spor gensidigt bidrog til et samlet og helstøbt boligområde.  

Vi er utrolig stolte af dette projekt. De to arkitekturpriser, som projektet modtog i år 2022 bekræfter os i, at vi i dette projekt har formået at realisere det potentiale, som den fantastiske historiske og grønne kontekst rummede. Fagjuryen udtalte bl.a. om projektet, at:

"Opførelsen af nye boliger, der med sikker hånd er bygget direkte i landsbyfællesskabet med blik for både rum, materialer og mennesker"

 Du kan læse mere om boligbyggeriet for Agtrup Gårdhuse her.

FAKTA

Beliggenhed: Agtrup, Kolding
Status: opført i 2022
Størrelse: 14.000 m²
Bygherre: Padkjær og Ærøbo ApS, Klaus Kjær og Troels Kjærholm
År: 2019-2022
Type: bebyggelsesplan og lokalplanlægning
Ydelse: hovedrådgiver

Prisbelønninger:

• Kolding Kommunes pris for god arkitektur 2022

• Kolding Kommunes “Borgernes favorit“ 2022